VP11 er en improviseret version af festivalen som tidligere har været afholdt i 2007 og 2009. Programmet består af oplæsninger, performance, koncerter og en række debatter om æstetiske, aktivistiske og politiske emner og spor inden for samtidspoesien

Asta Olivia Nordenhof

Asta Olivia Nordenhof debuterede i år med Et ansigt til Emily, en roman i flere stemmer, der trækker på drama- og hørespilsgenren og lægger sig i forlængelse af Mikkel Thykiers Daglig tale-trilogi, hvor en karakter ved navn Emily tiltales men uden selv at respondere. Nordenhof blogger desuden på www.jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com